Den hellige gral for motorkonstruktører er lavere brændstofforbrug, og enhver sten bliver vendt.
SAE International har den 20. januar 2015 udgivet en ny udgave af J300 Engine Oil Viscosity Classification, hvor introduceres to nye viskositetsgrader: SAE 8 og SAE 12.
I forrige udgave af J300 udgivet april 2013 blev også introduceret en ny viskositetsgrad: SAE 16.
Fordelen ved at etablere disse 3 nye viskositetsgrader er at danne rammer for formulering af motorolier med lavere HTHS1 som motorkonstruktørerne kan boltre sig med i den fortsatte jagt på den hellige gral.
Selvom SAE 16 blev introduceret i starten af 2013 er endnu ikke her to år efter dukket motorolier eller bilmodeller op på markedet som angiver denne grad. Det kan nok også forventes at angivelse af SAE 8 eller SAE 12 ikke vil dukke op foreløbigt, da det tager tid for nye konstruktioner at blive udviklet og sat i produktion.
Arbejdsgruppen som står bag ændringerne af J300 har reageret på ønske fra den japanske bilfabrikant Honda om definition af nye SAE grader. Både de to nyeste: SAE 8 og SAE 12 og den forrige nye grad: SAE 16.
Honda har i mange år haft succes med i Japan at smøre ultra-brændstofoptimale bilmodeller med en særligt udviklet Honda-godkendt motorolie som havde SAE 8 egenskaber. Dette har givet Honda incitament til at bede SAE om at introducere nye SAE grader for at gøre dem tilgængelige i hele verden. Allerede i 2011 præsenterede Honda disse resultater for offentligheden og opfordrede dengang bilbranchen, additiv- og olieselskaber til at bidrage med udviklingen af olier med ultratynde viskositetsegenskaber.
Honda har givet udtryk for, at SAE 8 vil vokse i Japan og måske i Kina, mens man i resten af verden vil fokusere på SAE 0W-16 viskositetsgrader, og med udgivelse af en ny udgave af J300 er forudsætningerne på plads.2
SAE J300 viskositetstabel, januar 2015
SAE Viscosity Grade | Low-Temperature (°C) Cranking Viscosity, mPa.s Max | Low-Temperature (°C) Pumping Viscosity, mPa.s Max | Low-Shear-Rate Kinematic Viscosity at 100 °C Min / Max | High-Shear-Rate Viscosity (mPa.s) at 150 °C Min |
---|---|---|---|---|
0W | 6200 at -35 | 60 000 at -40 | 3.8 / - | - |
5W | 6600 at -30 | 60 000 at -35 | 3.8 / - | - |
10W | 7000 at -25 | 60 000 at -30 | 4.1 / - | - |
15W | 7000 at -20 | 60 000 at -25 | 5.6 / - | - |
20W | 9500 at -15 | 60 000 at -20 | 5.6 / - | - |
25W | 13000 at -10 | 60 000 at -15 | 9.3 / - | - |
8 | - | - | 4.0 / | 1.7 |
12 | - | - | 5.0 / | 2.0 |
16 | - | - | 6.1 / | 2.3 |
20 | - | - | 6.9 / | 2.6 |
30 | - | - | 9.3 / | 2.9 |
40 | - | - | 12.5 / | 3.5 (0W-40, 5W-40, 10W-40 grades) |
40 | - | - | 12.5 / | 3.7 (15W-40, 20W-40, 25W-40 grades) |
50 | - | - | 16.3 / | 3.7 |
60 | - | - | 21.9 / | 3.7 |
3
En historisk udvikling af SAE viskositet som har sin oprindelse i 1911 er beskrevet her.